Nysgerrighed?

Læs min nye bog nu

Så er er min nye bog endelig klar. Den hedder:

Nysgerrighed er svaret
– Når mennesker skal arbejde og leve sammen

Hold nu fast, hvor har jeg glædet mig meget til at lade den flyve ud i verden.

Vi kan lære alverdens metoder, teorier og værktøjer og bruge resten af vores liv på det. Men vi kan også starte med den vigtigste forudsætning for samarbejde, samliv og sameksistens, nemlig nysgerrighed.

Der er ingen grund til at misunde børn, for som voksne kan vi være mindst lige så nysgerrige som dem. Vores problem er bare, at vi stopper processen alt for tidligt, fordi vi jo godt ”ved”, hvad andre tænker, og hvorfor de gør, som de gør. Vi ”ved” oven i købet også, at de andre er mærkelige og gør det forkert.

Men alt dette er ikke viden. Det er vished; en menneskelig evne til at gøre subjektive forestillinger til objektiv sandhed. Konsekvensen er fastlåste tanker, fastlåst adfærd og fordømmelse og fjendskab.

Heldigvis kan vi også gå nysgerrighedens vej og bruge vores medfødte, indefra virkende ønske om at lære og forstå. Det handler om alt fra at forstå, hvorfor vi bliver fanget af kattevideoer på YouTube, til at forstå, hvordan forskellige, komplekse fællesskaber kan indgå i en helhed sammen. Derfor er bogen relevant i forhold til både arbejds-, fritids- og privatliv.

Det hele sker i en skøn forening af kommunikationsteori, systemteori, psykologi, sociologi, filosofi, erfaringer og så er det fortalt i nogenlunde samme menneskevenlige stil, som jeg bruger i mine foredrag.

Du kan købe bogen her

Og så kan du høre mig fortælle mere om den her: