#4 Christina Britt Christensen: Man kan leve af et kram i to dage

#4 Christina Britt Christensen: Man kan leve af et kram i to dage

Med nysgerrighed, ydmyghed og mod kommer Christina ind på livet af mennesker, der af helt forståelige årsager har paraderne oppe overfor folk udefra.

Christina er Familie- og netværksmedarbejder i den boligsociale helhedsplan i Nivå. Den hedder Nivå Nu. Hun arbejder med at skabe mere glæde i familier, som har brug for det. Det gør hun blandt andet ved at holde familiekurser i tæt samarbejde med de involverede familier. Hun laver individuelle samtaler og meget andet – alt efter, hvad folk nu har brug for.

Under samtalen kommer hun blandt andet ind på, at samfundets manglende nærhed har en pris for dem, der er røget ud af maskineriet. Nogle sidder tilbage og bliver tilskuere til andres liv og mangler livsnødvendig menneskelig kontakt. Livet kommer på pauseknap, men heldigvis er der noget, man kan gøre, så de gode mennesker igen bliver aktive i deres og andres liv.